Et paradigmeskift med stokke

Et paradigmeskift med stokke

Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Måske er det lige voldsomt nok at betegne det som et paradigmeskift, der er sket med stokke, men der er i hvert fald sket en radikal forandring i opfattelsen af stokke.

Hvor lang tid denne udvikling har taget, er lidt svært at stadfæste, så måske er der mere tale om en trinvist forandring end et egentligt paradigmeskifte.

Lad os forklare, hvad vi mener.

Siden noget nær tidernes morgen var det, at man skulle have en pind at støtte sig til et bevis på, at man var et svagere medlem i gruppen og ikke kunne klare sig selv – i hvert fald ikke så længe ad gangen.

Men samtidig blev det også set som et tegn på vished, erfaring og klogskab, fordi man ikke så tit oplevede, at personer blev så gamle, at de kunne komme med fortællinger om perioder for lang tid siden.

Senere blev aldersgrænsen øget, hvorfor man så flere og flere ældre personer gå med stok, og så var det pludselig ikke længere så eksklusivt at være med stok og besidde stor viden.

Spol så frem til vores tid nu om dage, hvor det at bruge en stok til specielt ældre er blevet en forfinet kunst, hvor alt fra lægevidenskaben til skaberne af stokkene kigger på, hvordan de kan skabe den perfekte stok, der næsten er skræddersyet til hver enkelt gangbesværet person.

Så slipper man for at skulle i skoven og finde en gren, der aldrig helt passer og som langsomt rådner væk.

Men selv sidstnævnte er gået hen og blevet noget, som er blevet en hel hobby for mange andre mennesker: De tager i skoven, finder grene, snitter dem til, ridser navne på og meget mere, så de kan have en personlig vandrestok.

Og angående det at vandre så er vandrestave jo også blevet populært, og ret beset er der jo her bare tale om en udvikling af en almindelig stok.

Vil du også være med på moden?

Køb stokke.